onsdag den 24. december 2014

Jul #10 Æbleflæsk

Min julefrokostfavorit er æbleflæsk - jeg tror man enten elsker eller hader det - I love it!

Jeg skærer et stykke røget bacon i forholdsvis tynde skiver og steger det sprødt på en tør pande. Der kommer en del fedt inden al baconen er stegt, men lad det bare være. Imens skræller jeg nogle gode smagfulde æbler og skærer dem i tern. Når al baconen er stegt kommer jeg æblestykkerne op i fedtet på panden. Her står det og simrer indtil æblestykkerne er blevet til grov mos, jeg kommer godt med sukker i samt lidt salt. Det kan fint laves en dag eller to i forvejen. Jeg lægger den stegte bacon ovenpå mosen og varmer det op ovnen (med folie ovenpå). Uhmmmmmm





Ingen kommentarer:

Send en kommentar